Psykolog Anne Novak

Jeg tilbyder psykologhjælp til unge og voksne.

Mit navn er Anne Novak. Jeg er uddannet psykolog (cand.psych) i 2008 og har haft egen praksis siden 2014. Det er meget meningsfuldt for mig at arbejde med terapi. Jeg er taknemmelig over at få lov at hjælpe mennesker med det, der går tæt på og har betydning for dem.

Jeg er autoriseret af Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykologforening.

Vores tilbud

Psykoterapi

Psykoterapi er for dig, som ønsker hjælp og støtte til at skabe en form for forandring i dit liv. Måske oplever du angst, depression, stress, lavt selvværd eller vanskeligheder i dine relationer. Jeg tilbyder kortere såvel som længere forløb. Det er vigtigt at finde en psykolog der passer til dig og første samtale forpligter ikke til et videre forløb.

Mindfulness

Mindfulness er at være tilstede i nuet på en ikke-dømmende måde. Mindfulness har vist sig at være effektivt i forhold til mange lidelser. Jeg tilbyder mindfulness individuelt eller i gruppe. Mindfulness vil ofte også indgå i et terapeutisk forløb.

Parterapi

Står I i stampe i jeres forhold eller fylder skænderier og konflikter for meget? Har I mistet nærheden eller glemt hvorfor I er sammen? Så kan det være en god idé at få hjælp til at få mere klarhed og kommunikation ind i relationen. Enkelte afklarende samtaler eller længere forløb tilbydes.